Livet havde anbragt dig i et låst rum. Ikke i rent fysisk forstand, men du har forpligtelser, som ikke kan forenes med et liv med mig. Vi prøvede at få de uforenelige størrelser til at mødes. Men det var en forgæves kamp. Dømt til at mislykkes fra starten.

Jeg gav dig hvad jeg havde at give, men jeg var den, som måtte vige pladsen når du blev mødt med krav. Jeg troede på kærlighedens bånd. Jeg troede at de var stærkere end blodets. Nu må jeg smerteligt sande, at jeg tog fejl. Jeg blev fortalt, at det forholdt sig sådan, jeg troede det ikke, og må nu bære den smerte en sådan erkendelse fører med sig.

Med denne smertelige erkendelse må jeg nu søge min nye vej. Jeg må søge den mand, som kan give mig den plads i sit liv, som jeg drømmer om. Jeg må kaste den gamle lænke af mig, for at blive klar til at bære hans lænke. Den lænke, som binder begge veje.......

                     

Se mere