Måske møder jeg ham i morgen, måske møder jeg ham på bredden af floden Styx. Måske møder jeg ham aldrig. Måske er det min lod at stræbe evigt og forgæves, som Sisyfos med sin sten.
Hvor længe kan den lille flamme af håb, som jeg har i mig fortsat brænde? Måske er det menneskets lod evigt at stræbe efter det uopnåelige. Det er det stof, som tragedier, film, romaner og sangtekster er blevet skabt af gennem århundreder.
Jeg søger den hånd, som kan holde mig. Fast, sikkert, trygt, varmt, kærligt.